Sådan pakker du indholdet godt ind

Det er vigtigt, at du beskytter dine genstande, så de er sikret mod vibrationer og stød på rejsen fra PakkeShoppen til din modtager.

Følg vores trin for trin-guide eller se vores korte videoguides om forsvarlig emballering – så er din pakke klar til at blive sendt godt afsted og behandlet i vores automatiske sorteringsanlæg.

test
 

1. Pas godt på dine genstande

Pak hver ting ind separat i fx bølgepap, bobleplast eller avispapir. Sørg for, at evt. låg på varer med flydende indhold er skruet helt fast. Put altid varer med flydende indhold i en plastikpose og bind knude.

Brug bobleplast til at beskytte skrøbelige varer. Anvend den originale formstøbte indre emballage til teknisk udstyr, eller brug mindst tre lag bobleplast til computere mv.

test

2. Vælg den rigtige ydre emballage

Hårdt indhold = Hård yderemballage

Anvend altid en kraftig papkasse, når du sender en hård vare. Vælg en kasse, der passer til indholdet (ikke for stor, ikke for lille). Undgå at bruge en kasse, der er slidt eller har fået fugt. Kassen skal kunne holde til at blive stablet med andre pakker.

Blødt indhold = blød yderemballage

Sender du blødt indhold, kan du bruge en blød ydre emballage som fx en forsendelsespose. Tjek, at posen kan lukkes helt, så indholdet ikke kan falde ud undervejs.

 
test
 

3. Fyld al hulrum i kassen

Start med at fore kassens bund og sider med rigeligt bobleplast eller krøllet avispapir. Fiksér pakkens indhold og fyld al hulrum mellem indholdet og pakkens yderemballage med et stødabsorberende materiale, fx pakkepapir eller rigeligt krøllet avispapir. Vær opmærksom på, at tøj og lagner ikke er tilstrækkeligt stødabsorberende.

Ryst pakken for at sikre, at indholdet ligger fast og sikkert i pakken og ikke støder imod hinanden.

test

4. Luk kassen med klar eller brun tape

Luk kassen med bred tape. Har du en label, skal den sættes på den største flade. Vær opmærksom på ikke at sætte tape over stregkoderne, da det gør det sværere at scanne din pakke.

OBS: Brug kun klar eller brun pakketape. Gaffatape og malertape er ikke velegnet, da pakkelabelen ikke kan hæfte fast herpå.

 
test
 

5. Køb fragt og send pakken

Det er nemt at købe fragten i GLS-appen eller på send.gls.dk

Når fragten er bestilt, modtager du en QR-kode i appen eller på mail, som du viser ved indlevering af pakken i din lokale PakkeShop. Her printer vi labelen for dig og sender pakken afsted. Læs mere om, hvordan du sender din pakke med GLS her .

Har du ikke vores app? Gør dit liv lidt nemmere, og download den her .

Se vores videoguides om forsvarlig emballering

FAQ

Hvorfor er det vigtigt at pakke indholdet godt ind?

Det er vigtigt at beskytte dine genstande, så de er sikret mod vibrationer og stød på rejsen fra PakkeShoppen til din modtager.

Pakken bliver stablet med andre pakker i vores distributionsbiler, og derudover bliver den maskinsorteret på vores automatiske sorteringsanlæg.

Din pakke er emballeret forsvarligt, når hver enkelt del er pakket ind separat, og der er beskyttende og stødabsorberende materiale imellem de enkelte varer og den ydre emballage. Indholdet skal ligge fast og sikkert i pakken og må ikke støde imod hinanden.

Varer med flydende varer skal altid puttes i en plastikpose, der lukkes, inden den pakkes ind i beskyttende materiale.

Elektronik skal altid pakkes ind i minimum tre lag bobleplast, hvis ikke du har den originale formstøbte indre emballage.

Brug bobleplast, pakkepapir eller rigeligt med krøllet avispapir som indre emballage. Den indre emballage skal være stødabsorberende, og alle hulrum skal være udfyldt, så indholdet ikke kan bevæge sig.

Gem evt. pakkepapir og andet indre emballage, når du modtager en pakke. Genbrug er godt for miljøet, og så har du altid noget ved hånden.

Du skal bruge en kraftig og stabil papkasse til hårdt indhold. Blødt indhold kan sendes i en forsendelsespose, der kan lukkes helt.

Din pakke er forsikret med op til 4.500 kroner pr. pakke, hvis der skulle ske en skade på din forsendelse. Forudsætningen for at få udbetalt en erstatning for en skadet pakke er, at den er forsvarligt emballeret. Du kan læse mere om forsikring af pakker i vores betingelser .