Vores historie

De fleste kender os som GLS. Pakkedistributøren, der har leveret pakker til danskerne i mere end 20 år. Dem, der har PakkeShops i hver en by. Men vores historie går faktisk mere end 40 år tilbage. Den startede med, at 25 vognmænd gik sammen for at blive stærkere.

Her kan du læse historien om, hvordan vi i løbet af fire årtier er vokset fra lille og national til stor og international, og hvordan udviklingen har gjort os til den bedst ratede pakkedistributør i Danmark på Trustpilot.

1982

Pakke-Trans amba grundlægges

25 danske vognmænd grundlægger Pakke-Trans. På landevejene kan danskerne genkende os på den hoppende kænguru i logoet.

1989

German Parcel grundlægges

I Tyskland grundlægges German Parcel. Det bliver starten på en dynamisk udvikling af pakkebranchen og GLS’ historie.

1992

General Parcel grundlægges

Det europæiske franchisesystem, General Parcel, bliver grundlagt.

1993

Pakke-Trans bliver General Parcel partner

Pakke-Trans bliver en General Parcel-partner og dermed en del af et velfungerende internationalt samarbejde med lokal forankring.

1999

GLS grundlægges

General Logistics Systems B.V. (GLS) bliver grundlagt af Royal Mail efter deres opkøb af German Parcel, som var hovedaktionær i General Parcel-samarbejdet.

2000

Pakke-Trans bliver en del af GLS

Pakke-Trans er nu en del af GLS. Samme år køber Pakke-Trans aktier i det danske selskab Stafetten A/S, der tilbyder ekspres- og kurerydelser og Pakke-Trans’ hovedkontor flytter ind på Kokmose i Kolding.

2002

Pakke-Trans skifter navn til GLS Denmark A/S

GLS er vokset til en international virksomhed med stærke nationale rødder. Derfor påbegyndes implementeringen af en ensartet branding, som signalerer, at GLS er én stor europæisk virksomhed.

2006

Stafetten bliver til GLS Express

GLS køber de resterende aktieandele i Stafetten i 2005, som i 2006 omdøbes til GLS Express. Samme år implementeres et nyt og fremtidsorienteret sorteringsanlæg i Kolding.

GLS introducerer Danmarks første PakkeShops

GLS gør livet nemmere for danskerne ved at etablere Danmarks første PakkeShop.

2008

Fra francisetagere til GLS-ejede depoter

GLS’ depoter overgår fra at være drevet af franchisetagere til hovedsageligt at være ejet af GLS. Det medfører øget effektivisering, ensartede procedurer og højere leveringskvalitet på tværs af landegrænser.

2013

Europas største depot opføres i Danmark

GLS opfører Europas største GLS-depot i København. I den nyopførte bygning håndteres både GLS Parcel og GLS Express-forsendelser.

2017

GLS bliver EcoVadis-certificeret

GLS’ bæredygtighedsstyring bliver vurderet for førstegang og opnår bronze-status i det uafhængige EcoVadis certificeringsprogram, som er baseret på internationale standarder.

2018

GLS opnår sølv i EcoVadis vurdering

GLS forbedrer sig i alle fire kategorier og går dermed fra en bronze- til sølvcertificering for vores CSR-indsats

2019

GLS tester elbiler

Som en del af GLS’ grønne strategi, igangsætters de første tests af elbiler, der skal gøre det muligt at levere fremtidens pakker klimavenligt.

2021

Nyt logo og ny brandidentitet

GLS lancerer nyt logo og ny brandidentitet under sloganet ’Er det vigtigt for dig, er det vigtigt for os’, som introduceres på alle digitale platforme i efteråret. 2021 er også året, hvor GLS bliver Danmarks bedst ratede pakkedistributør på Trustpilot med en score på 4,7. Samtidig lanceres GLS-appen til private, der gør livet nemmere for pakkemodtagere og -afsendere.

2022

GLS sætter strøm til en opdateret klimastrategi

Alle GLS-lande går sammen om en ny ClimateProtect strategi, der sætter yderligere fokus på klimaet. I den forbindelse udvides elflåden, og der installeres ladestandere på alle vores lokationer. Strategien indebærer, at GLS nu klimakompenserer for den CO2-udledning, der endnu ikke kan reduceres.

Som et resultat af indsatsen på klimaområdet modtager GLS EcoVadis’ guldcertificering.

Parallelt udrulles det nye logo og den nye brandidentitet på alle fysiske touchpoints.