Råd om sikkerhed
Misbrug af GLS' varemærker til svindel-forsøg
Vi ser en stigende tendens af phishing-forsøg på nettet og via email. Herunder også misbrug af GLS' navn som afsender. Phishing-forsøgene henvender sig hovedsageligt til private, men vi oplever også virksomheder der bliver ramt. Oftest handler henvendelserne sig om penge eller personlig oplysninger.
Modtager du sådan en henvendelse, bedes du informere GLS straks, og under ingen omstændigheder betale penge eller videregive dine personlige oplysninger.
Her er nogle tips til at opdage svindel og undgå at blive offer:
- Vi transporterer ikke kontanter (valuta i lovligt betalingsmiddel), værdipapirer eller bankchecks.
- Vi indgår ikke i økonomiske pengetransaktioner, hverken mellem enkeltpersoner eller mellem virksomheder.
- Vi er ikke mellemmænd eller depositarer ved salg af brugte produkter.
- Vi anmoder ikke om betalingsoplysninger via e-mail eller SMS for at oprette en kundekonto hos GLS.
- Vi bruger ikke online platforme dedikeret til salg af produkter til at promovere vores forsendelser eller tjenester.
- Vi vil aldrig bede modtagere via e-mail om at betale købsprisen for varer via et online betalingssystem, kreditkort eller bankoverførsel. Hvis du forventer en pakke fra et land uden for EU, eller hvis du er baseret i et land uden for EU, kan du blive kontaktet for at betale told og afgifter via e-mail, SMS eller brev af enten GLS eller en autoriseret agent.
Vær opmærksom på, at GLS ikke er ansvarlig for eventuelle skader forårsaget af svigagtige handlinger fra tredjeparter, der misbruger vores virksomheds navn. Din sikkerhed er vores højeste prioritet, og vi sætter pris på din årvågenhed med hensyn til at forhindre svindel.
Kendte former for svindel og kommunikationskanaler
Der findes en række forskellige former for svindel på forskellige kommunikationskanaler, såsom:
- SMS, Messenger og lignende beskedtjenester
- Falske GLS-hjemmesider
- Sociale medier
- Salgsplatforme som Facebook, DBA og Guloggratis
Vi er proaktive i vores tilgang til phishing, og vi tager imod alle henvendelser angående svindel og misbrug af GLS. Du kan melde dine oplevelser med internetsvindel til vores Information Security Team, så vi hurtigst muligt kan reagere og gøre en indsats for at stoppe svindlen.
Send mail til ISM-security@gls-denmark.com
Vi undersøger grundigt enhver rapport om mistanke om svindel. Hvis du har spørgsmål om status for en forsendelse eller faktura, bedes du sende dem direkte til os. Vi lægger regelmæssigt nye eksempler op på denne side.
Falske e-mails
GLS sender udelukkende emails til afsendere og modtagere, der omhandler leveringsoplysninger eller status på pakken. GLS opkræver aldrig betaling via email, hvor man skal bruge kreditkort, online betalingsløsninger eller bankoverførsler.
Tegn på en falsk email:
- E-mailen truer med konsekvenser.
- Meget kort tidsfrit til at svare
- Stavefejl og dårlig tegnsætning.
- Afsenderadresser fra @gmail, @yahoo, @hotmail eller andre private email adresser, stammer ikke fra GLS.
SMS / Instant Messages
Hvis du modtager phishing-forsøg på SMS eller via chats på Messenger, Instagram, WhatsApp eller andre platforme, bedes du sende os skærmbilleder af samtalen.
Falske GLS-hjemmesider
Vi har til tider oplevet, at der er blevet oprettet falske hjemmesider, der udnytter GLS' logoer, navne og tekster, der bliver brugt af kriminelle for at narre GLS' potentielle afsendere og modtagere. Disse hjemmesider er designet til at franarre folk deres følsomme data, såsom login-oplysninger eller økonomiske informationer.
GLS Danmark ejer hjemmesiderne gls-group.eu/DK, expressbooking.gls.dk og booking-glsexpress.dk. Hvert GLS land har desuden deres egen hjemmeside, der alle starter med gls-group.eu/. Kun disse hjemmesider, såvel som de sider der bliver linket til fra hovedsiden, er GLS-ejede hjemmesider.
Hvis du er usikker på, om hjemmesiden er ægte eller ej, bør du tjekke følgende inden du gør yderligere:
Er URL'et på hjemmesiden relateret til GLS?
Ser hjemmesiden professionel ud? Er der stavefejl, forkert tegnsætning, manglende æøå eller en blanding af dansk og engelsk?
Hvis hjemmesiden virker suspekt, bedes du henvende dig til GLS med et link, så vi kan tjekke siden efter.
Sociale medier
GLS driver en række officielle kontoer på de sociale medier, herunder Facebook, Instagram, LinkedIn, TikTok og Snapchat. Vi skriver aldrig direkte til vores afsendere og modtagere, medmindre de har taget kontakt til os først.
Forneden kan du finde måder at spotte falske kontoer på de sociale medier:
Kontoen er lavet for nyligt eller er kun et par uger gammel
Kontoen giver ingen information til officiel hjemmeside eller andre kontaktinformationer
Kontoen forsøger at kontakte dig proaktivt og uden grund.
Kontoen tilbyder gaver eller henviser til andre sider end GLS.
Er du i tvivl om kontoen er falsk eller ej, bedes du kontakte GLS, så vi kan bekræfte om det er en GLS-konto eller ej.
Andre kendte typer svindel
Forfalskede pakkelabels
Pakkelabels (tidligere Easy-Start), der skal udfyldes manuelt, tilbydes i øjeblikket på internet-salgsplatforme til forsendelse med GLS. Disse er forfalskede.
GLS advarer mod køb af sådanne pakkelabels. Det er kun muligt at købe originale pakkelabels til forsendelse med GLS via platformen GLS-ONE, GLS App eller i en GLS pakkeshop.
Bedrageri i hjemmet
Svindlere i en række områder har fundet på et nyt trick til at franarre intetanende personer penge. De ringer på døren - iført uniformen fra et velkendt budfirma som GLS - og påstår, at de har en efterkravspakke, og ofte siger de også, at den er til en nabo. Indholdet af pakken viser sig senere at være værdiløst.
Lad være med at betale for uventede efterkravspakker - hverken til dig selv eller til naboen. Tjek, om etiketten på pakken er ægte, og om dit og afsenderens navn og adresse er korrekt og fuldstændigt angivet. Hvis du er i tvivl, er det bedre at nægte at tage imod pakken eller at kontakte kundeserviceafdelingen hos den relevante tjenesteudbyder.
Advarsel om jobtilbud som 'pakkeagent'
Kriminelle, der bestiller varer online ved hjælp af falske identiteter og ulovligt indhentede kreditkortdata, har for nylig øget deres indsats for at rekruttere såkaldte "pakkeagenter". Arbejdet tilbydes normalt som et deltidsjob og går ud på at tage imod pakker og sende dem videre til andre adresser, ofte i udlandet. Formålet er at skjule den endelige placering af de ulovligt anskaffede varer. Politiet advarer mod at tage imod jobtilbud som pakkeagent. Dette angiveligt lukrative bijob betyder, at man bliver involveret i bedragerisk aktivitet og hvidvaskning af penge - med juridiske og økonomiske konsekvenser.